Maj måned i haven
Log ind for at kunne tilføje egne notater.
1. maj. Det er ved at være såtid
Fotografer din have
Fotografer din have. Med et digitalkamera koster det ikke noget, og på den måde er det nemmere at huske hvordan planterne lige stod, hvor der er plads til noget nyt til næste år osv.
Knib afblomstrede hoveder af
Knib afblomstrede blomsterhoveder af forårsblomstrende løgvækster som tulipaner og narcisser, men lad blade og stængel visne ned af sig selv.
5. maj. Læg gladiolusknolde
Det er tid til at komme gladiolusknoldene i jorden.
Puds afsvedne grene af stedsegrønne buske
Frosten kan have skadet grene på stedsegrønne buske, som kan klippes af.
10. maj. Læg dahliaknolde
Det er tid til at komme dahliaknolde i jorden.
12. maj. Bind høje stauder op mens de er små
Bind høje ranglede stauder op inden de bliver for store. Det giver et pænere resultat.
15. maj. Del eller plant efterårsblomstrende stauder.
Du kan endnu nå at plante nye efterårsblomstrende stauder, eller dele eksisterende.
Klip afblomstrede buske let tilbage
... hvis du synes det er nødvendigt.
16. maj. Plant sommerblomster i haven og i krukker.
Det er nu tid til at plante sommerblomster i krukker og i haven.
25. maj. Plant sommerplanter ud i bede og krukker
Der er ikke noget vundet ved at plante de fleste sommerplanter ud tidligere end sidst i maj, hvor man er helt sikker på at der ikke forkommer nattefrost. Plant kun tidligere ud i f.eks. krukker der tages ind om natten, eller på altaner hvor der ikke er risiko for frost.
Knip de visne blomster af tulipanerne
Knip visne blomster af tulipanerne, så samler planten energi i løget i stedet for at producere frø. Lad blade og stængel stå til de visner af sig selv.
30. maj. Del tætvoksende narcisser
Du kan evt. dele tætvoksende narcisser, når bladene er visnet: grav klumpen med løgene op, og fordel løgene over et større område, så bliver der plads til endnu flere smukke narcisser til næste forår.
Husk at løgene ikke må tørre ud, så de skal hurtigt i jorden igen.
|