Prydhaven » Roser...
|
Roser...,
Rosa.
Buketroser, patioroser, klatreroser, parkroser etc.
Der er utallige sorter af roser, og der kommer hele tiden nye til. Her gøres ikke noget forsøg på at tage alle sorter med, men roser inddeles i nogle grupper, hvor roserne i en gruppe stort set behøver den samme pleje.
Der er mange forskellige systemer hvorpå man inddeler roserne, og hvor en rose kan indgå i een kategori et sted, kan den indgå i en anden i et andet værk. Systemet her er et forsøg på en amatørs syntese af de forskellige systemer han er stødt på i forskellige værker. Rosenplanteskolen er en specialplanteskole for gamle roser. Ligeledes specialiserer Rosenposten sig i salg af roser.
alm. muldrig næringsrig havejord. Ikke for fugtigt og ikke for sandet. Hvis der tidligere har stået roser på stedet, bør jorden skiftes ud omkring den nye plante.
lerjord, kalkrig jord, almindelig havejord.
De fleste roser bør gødes i foråret (brug komposteret staldgødning eller rosengødning), samt regelmæssigt i vækstsæsonen for at opnå en god blomstring og gøre rosen modstandsdygtig overfor sygdomme og svameangreb. Store buskroser der ikke klippes ned har dog ikke brug for så meget næring og kan blot gødes lidt i foråret.
Buskroser (ikke vilde parkroser) har godt af at blive klippet ned om foråret til 15-20 cm højde efter faren for nattefrost er ovre. Derved undgås at roserne bliver "barbenede", og det stimulerer blomstringen.
Sørg for luft og lys omkring roserne, det modvirker meldug og andre dårligdomme. Visne blomster bør knibes af over et veludviklet blad, så rosen ikke bruger energi på at danne hyben. Fjern visne blomster og blade så de ikke bliver arnested for svampe og andre sygdomme. Jorden under roserne bør holdes fri for ukrudt, da roserne har brug for al den næring de kan få. Løsn jordoverfladen let for at gøre overfladen porøs. Ukrudtet er nemmest at komme til livs tidligt på sæsonen. Det er ikke tilrådeligt at bruge ukrudtsmidler omkring roserne. Vand jorden omkring roserne i tørre perioder, undgå at vande på bladene da det kan give svidningsskader.
Der er adskillige sygdomme som roser kan lide af:
Rosenmeldug er en hvid pudderagtigt belægning på bladene der skyldes skimmesvamp. Angriber oftest hvis roserne har der tørt og ikke luft nok mellem bladene. Svækkede roser der mangler næring eller står i for dårlig jord angribes nemmest. Stråleplet: små runde pletter der bliver større og sorte. Skyldes også en svamp. Årsagen er typisk dårligt dræn, tørke, svækkelse. Fjern de angrebne blade, og sørg for god gødning. Rust: orangegule pletter der ligner rust, udvikler sig til også at angribe stænglerne. Kan skade rosen alvorlig. Skyldes ofte et vådt og koldt efterår. Bladlus suger saft af roserne under knopperne og bladene. Bærer smitstof omkring. Kan til dels spules af, eller man kan bruge insektsæbe. Rosencikaden suger også saft af bladene. Rosen kan skæres tilbage efter angrebet. Se også: Roser... på Wikipedia,
Google Billeder,
Wikimedia Commons,
Wikipedia (Engelsk),
Flickr,
Florainfo,
Den Store Danske Encyklopædi,
Biopix,
Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon 1921,
Opskrifter på Alletiders opskrifter,
Opskrifter på opskrifter.dk.
|