Prydhaven » Løg og knolde... » Liljer...
Sorter efter navn
Sorter efter latinsk navn
Sorter efter højde
Liljer...,
Lilium.
Der er mange arter (ca. 100) og sorter i liljeslægten: f.eks. Madonnalilje (L. candidum), Orangelilje (L. henryi), Kongelilje (L. regale ) (god til sandjord), Pragtlilje (L. speciosum), Tigerlilje (L. tigrinum) oma. Mange liljer har en vidunderlig duft. Orangelilje kan bruges på fugtige jorder. Der findes mange sorter og hybrider, der er krydsninger mellem forskellige arter, omkring 8000. Liljer findes i højder fra 10 cm til 3 m! De fleste liljearter kan dyrkes på friland i Danmark. Generelt er martagonliljer nemme, og dyrkes bedst i alm. havejord iblandet sand og spaghnum, i halvskygge. Orientalske liljer skal også have halvskygge og helst sur jord, og gør sig derfor godt i surbundsbedet mellem stedsegrønne buske. De kan dog også fint dyrkes i potter. Asiatiske liljer er også nemme, men kræver fuld sol og almindelig havejord.
hvid,rød,orange,gul,rosa.
Højde op til 120 cm, bredde op til 30 cm.
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
surbund, tør og sandet jord, fugtig jord, almindelig havejord, duft.
Gød liljerne et par gange om året med alm. NPK gødning.
Køb kun løg der er store, friske og saftige, med lange lyse rødder. Løg der har ligget længe i plastposter dur ikke.
Løgene kan lægges i efteråret, eller i april. Læg lidt grus til dræn under løgene så vandet kan løbe væk så råd i løget kan undgås. Det er forskelligt hvor dybt løgene for de forskellige liljer skal lægges, men typisk skal de ret dybt i jorden: 20-30 cm. Hvis man flytter liljer kan de også undlade at blomstre året efter. Hav tålmodighed, så kommer de igen.
Liljer kan i det store lide af to sygdomme: Botrytis (gråskimmel) der får bladene til at visne ned i sensommeren (lidt som kartoffelskimmel), specielt i fugtige perioder. Løget tager som regel ikke skade, og kan skyde igen næste år, men har det selvfølgeligt bedre uden skimmel. Der arbejdes på at fremavle resistente sorter. Skimmel er specielt et problem hvis man har mange liljer.
Fusarium giver løgråd, og kan være et problem. Der findes dog også her resistente arter, f.eks. L. henryi. Den lakrøde liljebladbille og dens larve gnaver af bladene. Fjern alle de første røde biller med fingrene så snart de viser sig i marts-april. Liljer kan være udsatte for sen nattefrost i april hvis væksten er gået igang. De kan i så fald undlade at blomstre det år. Se også: Liljer... på Wikipedia,
Google Billeder,
Wikimedia Commons,
Wikipedia (Engelsk),
Flickr,
Florainfo,
Den Store Danske Encyklopædi,
Biopix,
Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon 1921,
Opskrifter på Alletiders opskrifter,
Opskrifter på opskrifter.dk.
|