Græsplænen

Top » Prydhaven » Græsplænen

. En smuk, jævn, grøn græsplæne hører sig til i næsten enhver have. Græsplæner er dog ret arbejdskrævende i vækstsæsonen, hvor plænen bør slås een til to gang om ugen for at bevare sig smukke kultiverede udtryk.

Nogle mennesker foretrækker en helt ensartet plæne uden det mindste ukrudt, mens andre nyder at se tusindfryd, ærenpris, kløver, ranukler og mælkebøtter lyse op i plænen.

Hvis man har en stor plæne kan man lade nogle felter blive lange, og slå stier imellem felterne, det kan give en god effekt, og kræve mindre arbejde.

Græsfrø spirer og gror generelt når temperaturen er over 7 grader, og hvis jorden er fugtig. Græs kan sås næsten hele året, bare der er frostfrit. De bedste resultater opnås dog ved efterårssåning (august - september), hvor føene spirer hurtigere og ikke bliver taget så meget af fuglene.

Der findes ikke specielle græsplæne-græssarter. Plænegræs er en blanding af almindelige græsarter som Rajgræs, Svingel, Hvene, Rapgræs, Kamgræs, osv.

Der findes mange forskellige blandinger med forskellig artsfordeling alt efter om plænen skal være skyggetålende, slidstærk, gro på let jord, etc.

Jordbundsforhold: Alm. havejord. Forskellige frøblandinger egner sig til specielle jordbundsforhold.
Gødskning: Gød plænen i marts/april før væksten går igang med NPK gødning (12-5-14) 3-4 kg per 100 m2. Bruges organisk gødning, skal der 5-6 kg per kvm. Hen over sommeren gødes plænen i maj, august, septemper med 1 kg NPK gødning per 100 m2. I juni og juli suppleres med 1 kg kalksalpeter per 100 m2.

På sandede jorder må man tilføre små mængder med kortere intervaller da næringen hurtigt vaskes ud.

På sommerhus- og naturgrunde kan man evt. nøjes med at gøde en enkelt gang i løbet af foråret.

Pasning: Slå græsset når det er ca 4-5 cm højt, og slå det ned til ca 3 cm. Sæt skærene højere (godt 1 cm) i det tidlige forår og i efteråret. Græs' rodnet svarer til højden, så en tæt klippet plæne har mindre rodnet end en lang plæne, således tørrer en tæt klippet plæne hurtigere ud i tørre perioder end en lang plæne. End anden tommelfingerregel er at man ikke skal klippe mere end 1/3 del af højden per gang. Så hvis man efter ferien kommer hjem til en lang plæne, så klip den ad flere omgange, med nogle dage imellem.

Klippes plænen tæt giver det mosset bedre mulighed for at brede sig, så hvis plænen er plaget af mos, så stil skæret lidt op, og gød de mosbefængte arealer, måske suppleret med lidt kalk.

På fugtige og skyggelfulde steder gror mos simpelthen bedre end græs, og der er måske ikke så meget andet at gøre end at fjerne skyggen eller leve med mosset.

Cylinderklippere giver den smukkeste klipning. Visse plæneklippere er udstyret med såkaldt bio-klip dvs. de finsnitter det afklippede græs, så det drysser ned i plænen, og omsættes der. Brugen af bio-klip nedsætter plænens behov for gødning, men kan på den anden side bidrage til mosvækst i plænen, samt sprede ukrudt.

Det afklippede græs kan også samles sammen, og bruges på kompostbunken, eller som ukrudtshæmmer mellem rækkerne i køkkenhaven eller i staudebedet.

Klip helst græsset når det er tørt, ellers lægger det sig bare ned. Klip ikke plænen på samme måde hver gang, men klip den ene uge på een led og den anden uge på den anden led for at undgå blivende spor i plænen.

Græsplæner har også godt af at blive tromlet en eller to gange årligt, typisk i april. Man kan leje en tromle i et plantecenter, typisk en der skal fyldes op med vand.

Hvis man skal tilså en plet i græsplænen med nyt græs, og ikke kender den frøblanding der er brugt i resten af plænen, kan man lade et stykke af den gamle plæne gro op og sætte frø, der så kan sås i det nye stykke. Dette kræver dog god tid!
Hvis man køber en ny frøblanding, der passer til stedet (sol/skygge/tørt etc), så vil den sort der bedst tåler forholdene efterhånden få overtaget, og forskellene til den gamle plæne vil udjævne sig.
En tredie mulighed er at lade det nye stykke gro til af sig selv, slå ukrudtet med jævne mellemrum, og efter nogle måneder behandle med Plænerens. Det er dog en langsom process.

Problemer: Sneskimmel kan give visne partier efter snedække i det tidlige forår. Sørg for at rive visne blade væk fra plænen før vinteren. En lang plæne kan være mere modtagelig for sneskimmel end en kortklippet plæne.

Stankelbenslarver æder af græsrødderne, og kan give gule pletter i plænen hen over sommeren. De er dog sjældent et stort problem.

Gåsebillens larver optræder mest på sandjord og kan give store skader da de har det med at optræde i store mængder.

Hekseringe ses først som ringe af frodigt græs og derefter som ringe af svampe. Der er ca. 20 forskellige svampearter der gror på denne måde. De vokser med større og større radius for hvert år, og vokser til sidst ud af plænen. Man kan ikke bekæmpe dem kemisk, da svampens underjordiske mycelium ofte ligger nede under 1 meters dybde.

Copyright (C) 2009-2014 MinHavekalender.dk :: Privatlivspolitik :: Produceret af Meldgaard-Ørbæk Software I/S
Tekst og billeder er udgivet under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår.