November måned i haven
Log ind for at kunne tilføje egne notater.|
1. november. Riv nedfaldne blade af plænen
Riv nedfaldne blade af plænen efter de alle er faldet af træerne. Dette for at mindske risikoen for sneskimmel i plænen.
Bladene kan bruges til at lægge under buske og roser som vinterdækning, eller kommes på kompostbunken.
Tag dahliaknoldene ind
Når den første nattefrost har svedet bladene af dahliaerne, skal knoldene graves op, renses for jord, og tages ind. De skal opbevares køligt, mørkt og frostfrit. Man kan godt bare opbevare dem i en flamingokasse i et uopvarmet rum, men det er bedst at pakke dem ned i let fugtig tørvestrøelse, da udtørring går ud over blomstringen.
Efterse kasserne med æbler
Smid straks æbler og andre fruger med pletter ud, så de ikke smitter de andre. Æblekasserne bør efterses jævnligt indtil de er tomme.
2. november. Tag plæneklipperen ind
Nu er et godt tidspunkt at tage plæneklipperen ind. Rens og efterse den, fyld den op med benzin eller tøm den, alt efter forhandleren anvisning. Sprøjt den med en gang WD40 for at hindre for megen rust i vinterens løb.
<p>På klippere med batteri tages batteriet ud og opbevares et lunt sted.</p>
|