November måned i haven
Log ind for at kunne tilføje egne notater.|
1. november. Det er ved at være høsttid
Det er ved at være høsttid for disse af mine planter.
Grønkål, Tag dahliaknoldene ind
Når den første nattefrost har svedet bladene af dahliaerne, skal knoldene graves op, renses for jord, og tages ind. De skal opbevares køligt, mørkt og frostfrit. Man kan godt bare opbevare dem i en flamingokasse i et uopvarmet rum, men det er bedst at pakke dem ned i let fugtig tørvestrøelse, da udtørring går ud over blomstringen.
Efterse kasserne med æbler
Smid straks æbler og andre fruger med pletter ud, så de ikke smitter de andre. Æblekasserne bør efterses jævnligt indtil de er tomme.
11. november. Dæk sarte vækster af
Dæk sarte vækster af med granris eller lignende i prydhaven, så de ikke tager skade af frosten.
<p>Dæk også jorden under sarte planter med øverligt liggende rødder, som azalea, rododendron, laurbær-kirsebær, oma. Brug jord, muld, spaghnum, grene, blade.</p>
13. november. Vend kompostbunkerne
Vend rundt i kompostbunkerne, så der kommer luft til de nederste lag. En god blanding mellem grove og fine plantedele bør tilstræbes.
15. november. Klip kedelige stauder ned
Klip kedelige visne stauder ned, men lad de dekorative stå vinteren over, det er bedst for planterne, og mange stauder er dekorative med rim og sne på i vinterens løb.
29. november. Fjern mumiefrugter fra frugttræerne
Indtørrede "mumiefrugter" dannet af Moniliasvampen bør fjernes fra træerne og brændes eller skaffes langt væk for at undgå smitte i foråret.
|