To-do items for Stauder...
| Klip visne stauder fra sidste år ned | 2/4 Klip visne stængler og blomsterstande ned på stauder der har stået vinteren over, for på den måde at skabe plads til den nye vækst. Efterse samtidig planterne for sygdomme og skadedyr, og fjern ukrudt omkring dem. Dæk til med bunddække omkring planterne så ukrudtet får sværere ved at spire. |
| Gød stauderne | 10/4 Det er nu på tide at give stauderne næring med en god grundgødning. |
| Del og omplant stauder | 15/4 April og maj er gode måneder at dele og omplante de fleste sent blomstrende stauder. Grav en staude der er blevet for stor op med en god rodklump og del den i flere bidder, så den kan fylde mere. For nogle stauders vedkommende er det en god ide at fjerne den ældste, mest træede del af roden i midten for at forynge planten. Det kan også være en god ide at tynde ud i unge skud i midten af ældre stauder, for at give lys og luft til de tilbageblevne skud. Tidligt blomstrende stauder kan bedst deles efter afblomstring, eller i efteråret. |
| Bind høje stauder op mens de er små | 12/5 Bind høje ranglede stauder op inden de bliver for store. Det giver et pænere resultat. |
| Del eller plant efterårsblomstrende stauder. | 15/5 Du kan endnu nå at plante nye efterårsblomstrende stauder, eller dele eksisterende. |
| Klip tidlige stauder ned | 15/6 På mange tidligt blomstrende stauder kan man klippe de afblomstrede blomsterstande ned og give dem lidt gødning for at få dem til at blomstre endnu en gang senere på sommeren. |
| Du kan nu dele og omplante de fleste stauder | 10/9 Hvis du ønsker at forøge bestanden af visse stauder, kan de fleste stauder formeres ved at dele roden, og september er et godt tidspunkt til dette. Visse stauder kan være svære at dele pga. en træagtig pælerod ell. men de fleste er nemme. Man kan sagtens grave bare en lille del af en stor staude op, så den store kan blive stående, og man kan så tage den lille del og plante et andet sted. |
| Klip kedelige stauder ned | 15/11 Klip kedelige visne stauder ned, men lad de dekorative stå vinteren over, det er bedst for planterne, og mange stauder er dekorative med rim og sne på i vinterens løb. |