Nyttehaven » Frugt og bær » Jordbær
|
Jordbær,
Fragaria x ananassa.
Jordbær kan bruges både i køkkenhaven for deres bær (til syltetøj, jordbærgrød og marmelade), og i prydhaven som bunddække og for deres hvide blomster i foråret. Der findes mange sorter af jordbær. Havejordbær har som regel hvide blomster, men prydjordbær fås også med lyserøde blomster.
hvid,rosa.
Højde op til 20 cm, bredde op til 30 cm.
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
 
lerjord, almindelig havejord, skygge, vintergrøn, bunddække.
Gødes i det tidlige forår, og i efteråret efter bærrene er plukket. Undgå gødning i perioden hvor planten har blomster og bær, da det bare stimulerer bladvæksten.
Jordbær tåler ikke godt klor, og bør derfor ikke gødes med ren kali, men med svovlsur kali eller en organisk blandingsgødning.
Husk at jordbær ikke må tørre ud specielt mens de blomstrer og producerer bær.
Jordbærplanter bør ikke stå det samme sted mere end 4 år. Husk at de giver mest 3. til 4. år et sted, så det er bedst at have flere bede og løbende udskiftning ca. hvert andet år. En nyt jordbærbed bør kun anlægges hvor der ikke har været jordbær i mindst 4 år, for at være sikker på at sygdomskim og skadedyr er væk. Planterne formerer sig med udløbere, og udløbere bør tages fra de planter der giver de bedste bær ikke dem der er bedst til at lave udløbere. Marker de planter der giver de fleste/bedste bær, så du kan huske hvor udløbere skal tages fra. Jo tidligere udløberne plantes på deres blivende sted, jo bedre vil de bære til næste år. Man kan sætte små potter under udløberne for at rodfæste dem der. Brug en tynd bøjet gren ell. til at holde udløberen nede i potten så den fæster rod. Så er de nemme at flytte til det nye bed. Planterne sættes med 30-40 cm afstand, og mindst 80 cm mellem rækkerne (i rækkekultur). Husk at grave jorden igennem først. Vend evt. staldgødning eller kompost i. Det kan være en god ide at skifte gamle bær ud med helt nye sygdomsfri planter fra en planteskole efter nogle år.
Gråskimmel giver rådne bær med en grålig håret belægning. Svampes sporer er overalt i luften og går i jordbærene hvis der er fugtigt. Vand derfor kun på jorden under planterne og ikke om aftenen, så planterne hurtigt tørrer. Fjern de angrebne bær og blade langt væk. Det kan også hjælpe at dække jorden mellem planterne med halm, så bærrene ikke kommer i kontakt med jorden. Skær evt. hele toppen af efter høst for at begrænse smitten.
Snegle spiser af jordbærene, specielt den grå agersnegl kan være et problem, og selvfølgelig også den Iberiske Skovsnegl. Tør halm mellem planterne kan hjælpe, samt sneglegift. Fuglene, specielt Solsorten, kan også lide jordbær. Dæk evt. jordbærrene med net, eller sæt et fugleskræmsel op. Meldug på jordbær optræder først som røde uregelmæssige pletter på bladene og siden som en hvid mel-agtig belægning. Angriber mest i tørre perioder, så vand jordbærrene. Vælg sunde og modstandsdygtige sorter. Jordbærviklerens laver gnaver i blade og blomster og spinder bladene sammen. Kan bekæmpes ved at fjerne larverne og de angrebne blade. Hindbærsnudebillen lægger æg i blomsterknopperne og bider i stængelen så blomsten falder af. Svage angreb kan tolereres. Uden gift kan man kun bekæmpe dem ved at flytte jordbærbedet så langt væk som muligt. Dværgmider er meget små og suger saft af planterne så de nye skud bliver små og forkrøblede. Uden gift kan man kun destruere bedet og plante nye sunde planter et andet sted. Øresnudebillen laver "billetklip" i bladene, mens dens larver gnaver af rødderne så væksten hæmmes eller planten dør. Man kan købe og udvande nematoder der angriber larverne. Tæger kan bide i de nye små bær og derved skabe deformerede bær. Her må man også sløjfe bedet og plante nye planter et andet sted. Jordbærnematoder giver misdannede blade og breder sig til hele planten, også udløbere. Kasser planten. Øjepletsyge giver små røde pletter på bladene med en hvid plet inden i. Sjældent alvorlig, fjern de angrebne blade. Man kan fjerne hele toppen efter høst for at bekæmpe angrebet. |