Chionanthus virginicus.
En mellemstor busk med 10 cm store hængende blomsterduske. De enkelte blomster er aflange og svagt duftende. Bruges i busketter. Høstfarven er lyst gul. Kræver en lun beskyttet plads. Busken stammer fra Nordamerika, hvor den kan blive et lille træ op til 10 meter. Busken er tvebo. Frugten er mørkeblå, men modner sjældent i Danmark.
Farver: hvid.
Størrelse: Højde op til 3 m, bredde op til 2 m.
Blomstringsperiode: maj - juni.
Jordbundsforhold: god, let fugtig, muldjord på en lun plads
God til lerjord, fugtig jord, almindelig havejord, duft.