Hassel

Top » Nyttehaven » Frugt og bær » Frugttræer... » Hassel

Corylus avellana.
En kraftigt voksende busk eller lille træ, der kan bære mange nødder. Der er specielle stor-frugtede sorter der er gode til en lille have. Grene kan tages ind til drivning ultimo december.
Farver: grøn.
Størrelse: Højde op til 8 m, bredde op til 3 m.
Blomstringsperiode: marts - april.
Jordbundsforhold: næringsrig, ikke for fugtigt.
God til lerjord, almindelig havejord, skygge, blæst.
Pasning: Bør beskæres hvert efterår. En gammel busk kan skæres helt ned for at forynge den. Skær fortrinsvis de nye ris af, da det er ældre grene der bærer bedst.
Problemer: Nøddesnudebillens larve æder nødderne og laver hul i skallen, den er svær at gøre noget ved. Man kan kultivere eller grave jorden omkring busken vinter og forår for at få has på overvintrende pupper i jorden.
Hasselknop-galmiden får knopperne til at svulme op men ikke springe ud. Fjern de angrebne grene, eller i grelle tilfælde skær busken helt ned.
Den gule monilia svamp får skallerne til at flamme brunligt op og ødelægger nødderne.
Hasselbakteriose giver fugtige sorte pletter på bladene.
Mus og egern spiser også af nødderne.
Se også: Hassel på Wikipedia, Google Billeder, Wikimedia Commons, Wikipedia (Engelsk), Florainfo, Den Store Danske Encyklopædi.
Copyright (C) 2009-2026 MinHavekalender.dk :: Privatlivspolitik :: Produceret af Meldgaard-Ørbæk Software I/S
Tekst og billeder er udgivet under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår.