Ficus carica.
Figen er bedst fritvoksende op ad en varm sydmur. Kun i varme somre og på gode steder får man frugter. Kan dog også dyrkes for de smukke blade. Træet er ikke fuldt hårdført i Danmark og kan fryse ned i hårde vintre.
Man kan også dyrke Figen i drivhus, enten direkte i jorden, eller i en stor beholder. Den kan espalieres i drivhuset som Vin.
Høstes i oktober.
Pasning: Kan udtyndes i toppen for at holde den åben, men det er ikke en god ide at beskære den hårdt.
Lige efter plantning bør den i drivhus skæres tilbage til ca 25 cm. Senere beskæres den ved at knibe sommerskuddene af over 5-6 blade. I drivhus kan figen bære frugt to gange om året: første gang i maj og anden gang i august.