Juniperus.
eller Enebær. Der er mange arter og varieteter af Ene. Både slanke søjleformede buske (f.eks. sorten 'Hibernica', Søjleenebær, velegnet til hække) og lave brede, nærmest krybende buske (f.eks sorten 'Repanda' eller 'Green Carpet'). Bruges til små alleer, sammen med lyng og andre nåletræer, eller i stenbede. De krybende typer kan bruges til bunddække. Visse af de søjleformede arter kan stammes op til små træer. Planten er normalt tvebo, dvs. der er han- og hun-individer.
Farver: grøn.
Størrelse: Højde op til 12 m, bredde op til 2.5 m.
Sol/skygge: sol, halvskygge
Jordbundsforhold: nøjsom, bedst på lette jorder.
God til lerjord, surbund, kalkrig jord, tør og sandet jord, almindelig havejord, skygge, blæst, kyster, vintergrøn, bunddække.