Hvid Kornel

Top » Prydhaven » Træer og buske... » Løvfældende træer og buske... » Hvid Kornel

Cornus alba.
Dyrkes for sine røde grene, der er smukke om vinteren uden løv. Det er mest de unge grene der er røde, så busken må forynges med få års mellemrum ved udtynding af gamle grene. Bruges i busketter da den har en hængende vækst. Får røde høstfarver og hvide bær (deraf navnet).

Blomstrer i det sene forår på gamle grene, og ofte en gang til i juli-august på nye grene.

Der er adskillige sorter, bl.a. 'Aurea' med gult løv, 'Elegantissima' med hvidrandet løv, 'Gouchaultii' med flammet gulrandet løv, 'Kesselringii' med grønne blade og mørke (sorte) grene, 'Sibirica' med grønne blade og meget røde grene, og 'Sibirian Pearls' med særligt mange blomster og bær.
Brogetbladet Kornel, C. a. 'Spätli' har brogede blade og er svagere i væksten, og bør sættes i sol.

Af planteskoler med mange korneller kan nævnes Dueholms planteskole, Lundhede planteskole, og Lønbæk planteskole.
Farver: hvid.
Størrelse: Højde op til 4 m, bredde op til 3 m.
Blomstringsperiode: april - maj.
Sol/skygge: sol, halvskygge
Jordbundsforhold: nøjsom, tåler skygge og fugtig jord.
God til lerjord, kalkrig jord, fugtig jord, almindelig havejord, skygge, blæst, høstfarver.
Pasning: Sår gerne sig selv, og spredes med fugle der æder bærene.
Se også: Hvid Kornel på Wikipedia, Google Billeder, Wikimedia Commons, Wikipedia (Engelsk), Florainfo, Den Store Danske Encyklopædi.
Copyright (C) 2009-2026 MinHavekalender.dk :: Privatlivspolitik :: Produceret af Meldgaard-Ørbæk Software I/S
Tekst og billeder er udgivet under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår.