Havtorn

Top » Prydhaven » Træer og buske... » Løvfældende træer og buske... » Havtorn

Hippophae rhamnoides.
Kendes også som Sandtidse eller Klittorn. En meget stikkende busk, der er hårdfør overfor havgus og blæst. Får mange smukke orange bær i efteråret der bliver siddende til hen over vinteren. Bruges til at plante i klitterne ved Vesterhavet, men bliver til et ganske smukt lille træ eller busk under gode forhold. Man skal plante både han- og hunplanter for at få de smukke bær. Bladene er aflange og smalle: ikke ulig pileblade. Blomsterne er uanseelige. Bærrene kan bruges til marmelade eller til snaps og er rige på C-vitamin. Busken har knolde på rødderne der sætter den i stand til at udnytte luftens kvælstof.
Farver: hvid,orange.
Størrelse: Højde op til 5 m.
Blomstringsperiode: maj - juni.
Sol/skygge: sol
Jordbundsforhold: meget solrigt, sandjord.
God til kalkrig jord, tør og sandet jord, fugtig jord, blæst, kyster.
Problemer: Sender mange rodskud ud, og er derfor god til at binde sand i klitter eller på skråninger.
Se også: Havtorn på Wikipedia, Google Billeder, Wikimedia Commons, Wikipedia (Engelsk), Florainfo, Den Store Danske Encyklopædi.
Copyright (C) 2009-2026 MinHavekalender.dk :: Privatlivspolitik :: Produceret af Meldgaard-Ørbæk Software I/S
Tekst og billeder er udgivet under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår.