Aconitum napellus.
Kendes også som Venusvogn. Bruges i staudebede, i en blomstereng, eller i et woodland. Er god til afskæring. De fleste arter er blå, men der er også gule og hvide arter. Ganske robust, og kan stå sammen med skvalderkål. De høje sorter kan bruges som erstatning for Ridderspore, der kan være svær. Lades stort set i fred af snegle. Af andre arter kan nævnes
A. henryi, og
A. carmichaelii. Brug 6-8 planter per m².
Farver: blå,gul,hvid.
Størrelse: Højde op til 150 cm, bredde op til 60 cm.
Blomstringsperiode: juni - august.
Sol/skygge: let skygge
Jordbundsforhold: Alm. god muldjord, ikke for tørt.
God til lerjord, almindelig havejord, skygge, kyster.
Pasning: Formeres ved deling i april eller september. Brug handsker. Enkelte arter er ikke helt hårdføre og bør vinterdækkes med granris ell. Får Stormhat meldug skyldes det at den står for tørt.
Problemer: Planten er giftig.