Aquilegia coerulea hybrida.
Anvendes i blomsterengen eller i staudebedet, helst i større grupper.Der er mange arter og sorter i størrelser fra 10 cm til 75 cm og i forskellige farver. Kan stå sammen med skvalderkål, og lades stort set i fred af snegle. God til afskæring. Brug 8-10 planter per m². Hvis planterne klippes ned efter afblomstring vil de ofte blomstre igen i efteråret.
A. vulgaris har korte sporer og sår sig selv let. Den klarer selv dyb skygge.
A. fragrans og
A. viridiflora er velduftende.
Farver: gul,lilla,blå,rosa.
Størrelse: Højde op til 70 cm, bredde op til 40 cm.
Blomstringsperiode: maj - juni.
Sol/skygge: halvskygge
Jordbundsforhold: Letmuldet jord.
God til lerjord, kalkrig jord, almindelig havejord, skygge, bunddække, duft.
Pasning: Formeres ved frø, der sås lige efter høsten i juli.
Problemer: Spreder sig villigt ved frø, så klip frøstandene af inden de modner hvis de ikke skal sprede sig.