Bergenia cordifolia.
Dyrkes for bladene der dækker jorden godt. Anvendes i større stenbede, under træer, omkring træer i græsplænen, imellem stedsegrønne buske eller under skyggefulde træer. God til bunddække på skyggefulde steder. Står med grønne blade hele året. Planten er robust og kan klare sig sammen med skvalderkål. Der er flere sorter at vælge imellem. Der går 8-10 stk. per m². Nogle sorter har velduftende blomster, mens andre sorter får røde høstfarver efter den første nattefrost.
Farver: rød,rosa,hvid.
Størrelse: Højde op til 40 cm, bredde op til 50 cm.
Blomstringsperiode: april - maj.
Sol/skygge: sol, halvskygge, skygge
Jordbundsforhold: Alm. havejord. Er ikke krævende.
God til lerjord, surbund, kalkrig jord, tør og sandet jord, almindelig havejord, skygge, vintergrøn, bunddække, høstfarver, duft.
Pasning: Lad bladene sidde vinteren over og skær først visne blade væk i foråret. Man kan dele roden i august/september, eller knække et blad af hovedstængelen og bruge det som stikling.
Planten har godt af at blive delt og plantet om med års mellemrum.
Problemer: Kan svides af sen nattefrost i foråret.