Lavendel

Top » Prydhaven » Stauder... » Lavendel

Lavendula angustifolia.
Lavendel (Lavendula angustifolia)
Faktisk en lille løvfældende halvbusk. God til at plante under roser. Kan også bruges som lav hækplante eller i krukker. Velduftende. Ædes ikke af snegle. Et alternativ er Sommerfuglelavendel, L. stoechas med sommerfuglelignende blomster. Kun den Ægte Lavendel L. angustifolia er fuldt hårdfør i Danmark. Tiltrækker mange bier og sommerfugle. God til afskæring. Ønsker man at tørre blomsterne skal de plukkes lige efter udspring.
Farver: blå,lilla,rosa.
Størrelse: Højde op til 30 cm, bredde op til 20 cm.
Blomstringsperiode: juni - august.
Sol/skygge: sol
Jordbundsforhold: alm. havejord. Tørketålende.
God til lerjord, kalkrig jord, tør og sandet jord, kyster, vintergrøn, duft, sommerfugle.
Pasning: Klippes ned om foråret (i april) til 20-30 cm med en hæksaks, ellers bliver busken for ranglet. Klip ikke lavere end at det stadig er knopper tilbage.
Lavendelfrø kræver en kuldeperiode før de kan spire. De kan sås direkte på friland når frøene er modne, og kan så spire efter vinteren. Man kan også så dem indenfor i det tidlige forår. Lad dem stå i stuen i 14 dage, derefter puttes potterne i en plastpose og sættes i køleskabet i nogle uger. Derefter tages potterne ud igen, og kan så begynde at spire...
Kan også formeres ved deling eller stiklinger forår eller efterår.
Se også: Lavendel på Wikipedia, Google Billeder, Wikimedia Commons, Wikipedia (Engelsk), Florainfo, Den Store Danske Encyklopædi.
Copyright (C) 2009-2026 MinHavekalender.dk :: Privatlivspolitik :: Produceret af Meldgaard-Ørbæk Software I/S
Tekst og billeder er udgivet under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår.