Høst-Floks

Top » Prydhaven » Stauder... » Høst-Floks

Phlox paniculata.
Høst-Floks (Phlox paniculata)
Floks er en af de mest værdifulde og farvestrålende stauder. Der findes mange sorter at vælge imellem. Kan bruges i staudebede eller for sig selv. Bør altid plantes i ret store partier, det giver den bedste virkning. Ædes ikke af snegle. God til afskæring. Der går 6-8 planter per m².
Farver: rød,rosa,lilla,blå,hvid,orange.
Størrelse: Højde op til 80 cm, bredde op til 30 cm.
Blomstringsperiode: juli - august.
Sol/skygge: sol, halvskygge
Jordbundsforhold: Gammel velkultiveret havejord uden for megen kalk (pH 5-7). Læ. Ikke for tørt.
God til lerjord, surbund, almindelig havejord, skygge, duft.
Gødskning: Tilfør gødning/kompost om efteråret, og salpeter i det tidlige forår.
Pasning: Man kan skære ca. en trediedel af blomsterstænglerne en trediedel tilbage inden blomstringen (typisk i begyndelsen af juni). De tilbageskårne stængler vil så danne sideskud der vil blomstre lidt senere, men ofte mere. Endvidere kan man knibe planterne een gang til efter blomstringen. Man kan således forlænge og øge blomstringen.
Floks kan formeres ved deling eller ved stiklinger fra ældre planter. Kan deles forår og efterår efter afblomstring. Det er en god ide at omplante planten ca. hvert 4. år.
Problemer: Kan angribes af nematoder og meldug. Sørg for at planterne ikke står for tørt.
Se også: Høst-Floks på Wikipedia, Google Billeder, Wikimedia Commons, Wikipedia (Engelsk), Florainfo, Den Store Danske Encyklopædi.
Copyright (C) 2009-2026 MinHavekalender.dk :: Privatlivspolitik :: Produceret af Meldgaard-Ørbæk Software I/S
Tekst og billeder er udgivet under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår.