Viscum album.
Mistelten er en stedsegrøn snylteplante der lever i trækroner. Mistelten er tvebo, så der er særskilte han- og hun-planter. Blomsterne er uanseelige, og frugterne er hvide små bær.
Kalundborg Planteskole specialiserer sig i Mistelten.
Farver: hvid.
Størrelse: Højde op til 100 cm, bredde op til 100 cm.
Blomstringsperiode: april - maj.
Pasning: Fuldmodne klæbrige frø kan sås på unge grene i kronen på velvoksne æble-, tjørne- eller rønnetræer. Frøene klæber selv fast til træet. Der er flere underarter af Mistelten hver især tilpasset deres træer, så det er bedst at så frø fra en Mistelten på samme slags træ, som det den kommer fra. Det kan tage et par år før en ny plante spirer og kommer til syne.