Beta vulgaris var. vulgaris.
Rødbeder er en nem rodfrugt at dyrke, og er god i salater og til syltning. Så frøene mellem april og juni med 5-10 cm afstand. Hvis det bliver frostvejr efter frøene er spiret risikerer man at rødbederne løber i stok.
Størrelse: Højde op til 30 cm.
Såes i maj.
Høstes i september.
Sol/skygge: sol, halvskygge
God til almindelig havejord.
Pasning: Frøene spirer ved en jordtemperatur på 10 grader. Udtynd rødbederne til ca 10 cm mellem hver plante når de er kommet op og har fået andet hold blade.
Når planterne er blevet lidt større, dæk til omkring dem med græsafklip.
Problemer: Der er svampesygdomme der kan gøre skade på bladene.
Bedefluens larver graver minegange i bladene og kan ødelægge de nye skud helt.